Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hæv spærregrænsen: Der er simpelthen forskel på kvaliteten af synspunkter

Skal spærregrænsen hæves? I dag skal et parti have to pct. af stemmerne for at komme i Folketinget. Kresten Schultz Jørgensen, stifter og ejer af Oxymoron Communications, ønsker at hæve grænsen, Mette Abildgaard, MF (K), mener, at den skal bevares.

»Afstemninger og bredest mulig repræsentation er altså ikke vejen frem, tværtimod,« skriver Kresten Schultz Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus

Dette er en del af en Pro et Contra. Du kan læse Mette Abildgaard, MF (K), argumentere for det modsatte synspunkt her.

De gode argumenter for at hæve den danske spærregrænse til fx et niveau på fire eller fem pct., som vi kender i vores nabolande, trænger sig igen på efter en valgkamp, hvor meget små partier fik en helt urimelig stor del af den mediemæssige og politiske opmærksomhed.

Fortalerne for at bevare en meget lav spærregrænse (og sågar helt ophæve den) argumenterer ud fra et demokratisyn, der handler om, at demokrati er lig med »folkeafstemninger«. Fortalerne vil typisk også mene, at hvis flere spørgsmål lægges ud til afstemning, ja, så bliver vi til et mere »demokratisk« land.

»Jeg er klar over, at disse sætninger lyder elitære – og det er også meningen.«


Men synspunktet bygger på en misforstået læsning af både historien og demokratiets grundidé. En misforstået tro på, at alle synspunkter har lige meget valør, der har vokset sig stærk med den politiske populisme, og som med de sociale medier er blevet en hel besættelse.

Sandheden er imidlertid, at der i høj grad er forskel på kvaliteten af forskellige synspunkter. Nøgternt betragtet bygger hele vores demokratiske civilisation faktisk på understregningen af, at meningsdannelsens kriterier i princippet er de samme, som man stiller til en videnskabelig diskussion.

Man skal kort sagt også i det politiske liv gøre sig umage – snarere end blot at »mene« noget og »stemme« om alting. Umagen omfatter for det første kravet til logik. Tænker du stringent? Dernæst kravet om at tænke frit og ubundet – ejer du tvivl og nygerrighed? Og dernæst naturligvis kravet om argumenter og bevisbyrde.

Afstemninger og bredest mulig repræsentation er altså ikke vejen frem, tværtimod. Demokratiet kræver dels dannelse, dels en vilje hos vælgerne til rent faktisk at delegere magten til de personer, der på fællesskabets vegne træffer oplyste beslutninger.

Kresten Schultz Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Jeg er klar over, at disse sætninger lyder elitære – og det er også meningen. Stemme om tingene kan alle og enhver, ligesom rene klovnetyper og fikse ideer sagtens kan kortslutte både sendeflader og folketingsdebatter.

Men demokratiets formål er faktisk et andet: At delegere magten for at frembringe bedre ideer, bedre tanker, bedre liv.

Dette er en del af en Pro et Contra. Du kan læse Mette Abildgaard, MF (K), argumentere for det modsatte synspunkt her.