Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Hæren går ikke i utakt, men råder over de bedste soldater nogensinde

Hæren har nok aldrig rådet over bedre soldater, end den gør i dag. Det skyldes, at soldaterne har både kamperfaring og en solid faglig ballast.

a
»Hæren er i gang med endnu en stor omstilling og går ikke i utakt. Der er snarere tale om en enkelt pasgænger i en ellers taktfast organisation,« skriver Martin K. Gaarn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Berlingske bragte 24. marts en artikel under overskriften »15 års krig har skabt eminente soldater - men de er dårligt rustet til at bekæmpe den nye fjende«. På baggrund af Hærens egne interne evaluering tegner artiklen et negativt billede af Hærens evne til at kæmpe morgendagens krige.

Dén kritiske vinkel er dog efter min bedste overbevisning fejlplaceret og urimelig. Hæren er i gang med endnu en stor omstilling og går ikke i utakt. Der er snarere tale om en enkelt pasgænger i en ellers taktfast organisation.

Leveret på de politiske ambitioner

Før man således taler den fremlagte kritik for højt op, er det vigtigt at forstå, at Hæren nok aldrig har rådet over bedre soldater, end den gør i dag. Det skyldes, at soldaterne har både kamperfaring og en solid faglig ballast. Det var ikke tilfældet tidligere. Havde man eksempelvis i foråret 1989 sagt til forsvarsminister Knud Enggaard, at danske soldater inden for overskuelig fremtid skulle indgå i hårde kampe i Irak og Afghanistan, ville han formentlig have ment, at man ikke var rigtig klog. Det blev ikke desto mindre virkeligheden, hvor Hæren kontinuerligt har skullet eksekvere på de ambitioner, som danske politikere har opstillet.

»Når Hærens interne, taktiske kvalitetskontrol således peger på områder, der kan udvikles, er det derfor både positivt og naturligt.«


I 2005 gjorde Danmark op med sit såkaldte »mobiliseringsforsvar«, som skulle imødegå en invasion fra øst. Fokus ændredes til etableringen af et deployerbart og moderne udrustet forsvar, bemandet af færre, men professionelle soldater, som kunne udsendes til verdens brændpunkter. De efterfølgende forsvarsforlig fortsatte denne tendens, og Hæren blev dimensioneret herefter. Vurderingen var dengang, at der ikke var en konventionel trussel mod Danmark eller vores allierede, og at Danmarks interesser derfor bedst kunne varetages gennem bidrag til internationale missioner langt fra landets grænser. Det har Hæren taget bestik af og udviklet sig imod. Havde Hæren ikke gjort det, kunne den ikke have leveret på de politiske ambitioner.

I det seneste forsvarsforlig 2018-2023 er den politiske målsætning atter justeret. Det betyder endnu en omfattende omstilling for Forsvaret, som Hæren i nogen tid har været i gang med at gennemføre, bl.a. ved opstilling af en fuldt operativ brigade, der både kan levere bidrag til internationale missioner og kæmpe som en samlet enhed.

Kvalitetskontrol

Det er med disse forhold i baghovedet, at Berlingskes artikel bør læses. Det skyldes særligt, at historien baserer sin kritiske vinkel på en intern kontrolordning, som både er sund og tjener sit formål. Alle seriøse organisationer foretager kvalitetskontrol og har processer for, hvordan man kan forbedre sig. Når Hærens interne, taktiske kvalitetskontrol således peger på områder, der kan udvikles, er det derfor både positivt og naturligt.

Martin K. Gaarn Fold sammen
Læs mere

Der er desuden to grunde til, at det er godt at vide, at Hærens sløring af soldater og køretøjer kunne være bedre: 1) Det er noget, som Hæren nemt kan øve, og 2) det kræver ikke investeringer i nyt, dyrt materiel.

Lad mig herudover i al stilfærdighed påpege, at der i perioden med mange internationale missioner også blev gennemført kvalitetskontrol – og at man i disse år lærte en hel del. Mange erfaringer blev indhentet i missionsområder og bragt i spil, når de næste hold skulle uddannes. De dyrt indhentede erfaringer må Hæren ikke kaste over styr, fordi et nyt fokus er kommet til. Der skal i stedet findes en balance.

Den næste krig

Den næste krig mod en ligeværdig modstander vil handle om meget mere end sløring af soldater og køretøjer. Sløring var et væsentligt element i soldaterfærdighederne under Den Kolde Krig, hvor indhentningsmidler i stort omfang var baseret på det menneskelige øje og uavancerede kameraer, men for morgendagens krig bliver det nok anderledes.

Eksempelvis vil sensorer og våbensystemer være langt mere effektive end tidligere, hvilket vi fik en smagsprøve på, da russerne i 2014 bl.a. anvendte droner til målerkendelse forud for meget præcise angreb mod ukrainske enheder. Mod sådanne udfordringer er sløring af soldater og køretøjer ikke længere den afgørende del af ligningen – om end fortsat relevant.

Det bliver derfor en anderledes brigade, Hæren skal have klar i 2023, end det ville have været for år tilbage. Det bliver en brigade med større mobilitet og mere avancerede systemer end tidligere, og Hæren er godt i gang med at forberede soldaterne til den næste krig, der heldigvis ikke er lige om hjørnet.

Langt vigtigere end sløring af soldater og køretøjer er sammensætningen af Hærens nye og moderne brigade, herunder brigadens evne til at imødegå, vildlede og nedkæmpe fjenden i særligt det elektromagnetiske spektrum.