Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Forsvarsledelsens renommé er ødelagt

Mon der nogensinde vil blive ryddet op i det uvæsen, som synes at brede sig fra forsvarets top?

Er den gal med det moralske kompas i forsvarets øverste lag? Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Hedegaard

Vores dronning sagde i sin nytårstale: »Med betroede positioner følger et særligt ansvar og en særlig pligt til at gøre sit bedste der, hvor man er sat. Det gør mig trist, hvis moralen skrider. Hvad bliver der så af almindelig anstændighed? Man skal kende forskel på dit og mit, på rigtigt og forkert. Det burde ikke være så svært.« Så kort og godt kan det siges.

Som ansat i forsvaret er jeg godt træt af at høre om forsvarets møgsager. Jeg ønsker ikke at blive sat i bås med forsvarets ledelse, og alligevel må jeg næsten dagligt stå på mål for ledelsens ageren. Jeg var ved at få kaffen i den gale hals, da jeg sidste år kunne læse, at Claus Hjort Frederiksen (V) anså forsvarets topchefers brud på forvaltningsloven for bagateller. Dette endda inden resultatet af diverse undersøgelser forelå! Undersøgelser, hvis validitet der i øvrigt nu sættes spørgsmålstegn ved.

Det er måske netop i denne udtalelse, at vi skal finde årsagen til møgsagerne: En minister, som tilsyneladende lader hånt om lovgivningen. Én ting er jura, noget andet er moral. Og det er moralen, som helt berettiget står for skud for øjeblikket. Det er ledelsen, som med eksemplets magt skal sætte standarden. Og det må vi så sandelig sige, at Frederiksen gør med sin udtalelse. Han blåstempler topchefernes ageren, så fra nu af må det vel anses for værende i orden at tilbede nepotismens afguder.

»Hver gang ledelsen foretager sig noget, vil man uvægerligt tænke: »Og hvad får de så ud af det?««


Nu gælder det så bare om at finde ud af, hvor langt ned i de militære rækker blåstemplingen virker. Ihukommende den nidkærhed, der blev lagt for dagen i forbindelse med den såkaldte Atea-sag, hvor privat brug af gammelt, brugt, kasseret it-udstyr til under 1.000 kr. blev lagt til grund for sigtelse, årelang suspension, en tur i retten med efterfølgende frifindelse, da er det på sin plads at konstatere, at blåstemplingen ikke gælder for majorer og lavere. Ingen minister trådte i karakter på daværende tidspunkt.

Min vurdering af de medvirkende i denne farce: Ministeren: Udviser topmål af arrogance. Departementschefen: Moralsk anløben. Forsvarschefen: Tjah, glat og snedig. Chefen for personalestyrelsen: Moralsk anløben. Chefen for Hærstaben: Moralsk anløben. Finansdirektøren: Moralsk anløben.

Det har i sagen været anført, at bedre rådgivning og større kendskab til reglerne i relation til inhabilitet kunne have medført, at disse møgsager kunne have været undgået. Muligvis – men det er vel ikke manglende viden, som er problemet i disse sager? Det er det moralske kompas hos ovennævnte personer, som det står sløjt til med. Og da hjælper rådgivning ikke. Da skal der konsekvens til.

Og hvis jeg har en sådan opfattelse af dele af forsvarets øverste ledelse, da er der sandsynligvis også andre medarbejdere i forsvaret, som har det på samme måde. Og det er et problem, at ledelsens renommé er ødelagt. Hver gang ledelsen foretager sig noget, vil man uvægerligt tænke: »Og hvad får de så ud af det?«

Mon der nogensinde vil blive ryddet op i det uvæsen, som synes at brede sig fra forsvarets top?