Haarder som formand for Det Kongelige Teater er som taget fra en Holberg-komedie

Bertel Haarder er blevet udnævnt som formand for Det Kongelige Teater, og interessekonflikterne mellem regeringen og teatret risikerer at spolere både Haarders troværdighed og teatrets reelle manøvrerum.

»Det ligner jo noget, der kunne været taget ud af en Holberg-komedie,« skriver Henrik Marstal om udnævnelsen af Bertel Haarder som formand for Det Kongelige Teater. Niels Christian Vilmann

Udnævnelsen af Bertel Haarder (V) som formand for Det Kongelige Teater er med rette blevet heftigt kritiseret fra flere sider. For det er bekymrende, at et folketingsmedlem, som endda er fungerende formand for Folketingets Kulturudvalg, nu sætter sig for bordenden på teatret.

Eftersom han både er lovgiver og kulturpolitiker, risikerer interessekonflikterne mellem regeringen og teatret nemlig at spolere ikke blot hans egen troværdighed som formand, men også teatrets reelle manøvrerum.