Et sundhedssystem, der spiser børn og unge af med sove- og angstmedicin, mens de venter månedsvis på udredning i psykiatrien, og hvor ungdommen er »kanonføde i konkurrencestatens test- og karakterregime«. Billedet tegnes af både TV2's dokumentar Presset ungdom og af 19 rektorer i et debatindlæg i Berlingske 16. august.

Vi anerkender, at der er en trivselskrise blandt unge, og vi genkender problemerne i psykiatrien. Men den mistrivsel, den brede ungdom giver udtryk for, skyldes i vores øjne ikke kun uddannelsessystemet, konkurrencestaten eller præstationspres.