Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Man siger, at for den, der kun har en hammer, ligner alting søm. Den følelse sidder jeg tilbage med efter at have læst Berlingskes ledere om regeringens erhvervspolitik de seneste dage. Det er nemlig trættende, at erhvervspolitik endnu en gang skal reduceres til et spørgsmål om skattelettelser og intet andet. Der må være en bedre målestok.
Den danske samfundsmodel bygger på, at alle skal bidrage til fællesskabet. For et stærkt velfærdssamfund kommer alle til gode, også vores dygtige virksomheder. Netop derfor har vi et af de bedste erhvervsklimaer i hele verden.
Regeringen har foreslået at tilbagerulle den milliardstore skattelettelse, som den tidligere regering gennemførte for dem, der får en virksomhed i arv. Pengene skal bl.a. bruges til at annullere de årlige besparelser, der er blevet gennemført på landets uddannelser, samt at investere i et løft af erhvervsuddannelserne. Det er ikke rimeligt, hvis virksomhedsarvinger skal betale mindre i arveafgift end almindelige danskere. Det er også økonomisk uklogt. Både OECD og de økonomiske vismænd anbefaler at tilbagerulle skattelettelsen. Ingen af de to institutioner kan vel kaldes erhvervsfjendske?
Det betyder ikke, at regeringen ikke er lydhør over for de mange især små virksomheder, der står foran et generationsskift. Det er derfor, vi bl.a. har foreslået, at alle, der arver en virksomhed, skal have ret til at betale arveafgiften af over 30 år. I modsætning til usikkerheden i dag, hvor man kan søge om muligheden for at betale over 15 år. Regeringen er i dialog med erhvervslivet om, hvorvidt der er sikkerhed for den skat, der skal betales.
»Vi skal væk fra den gammelliberale ide om, at velfærdsstaten er en klods om benet på erhvervslivet.«
Erhvervspolitik er mere end skattelettelser. Det handler for mig i lige så høj grad om grøn omstilling, forskning, uddannelse og øget digitalisering. Og så skal vi væk fra den gammelliberale ide om, at velfærdsstaten er en klods om benet på erhvervslivet. Noget af det, der gør Danmark så stærkt er netop, at de to ting er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Det er årsagen til, at Danmark er et af verdens bedste lande at drive forretning i. Det er også derfor, vi har lyttet til erhvervslivets modstand mod den tidligere regerings nedskæringer på forskning og uddannelse. Et stærkt erhvervsliv i fremtiden kræver de rigtige kompetencer hos medarbejderne. Fordi udgifter til forskning og uddannelse er investeringer i vores fremtid. Både Danmarks og erhvervslivets. Danmark har brug for et stærkt erhvervsliv, ligesom erhvervslivet nyder godt af et samfund, der sørger for gode uddannelser, gratis sundhedsvæsen og dagsinstitutioner, så forældrene kan gå trygge på arbejde, og vi kan komme hurtigt tilbage på arbejde efter sygdom.
Den næste store udfordring og mulighed foran os er den grønne omstilling. Der var næppe mange, der ville tro, at Socialdemokratiet og erhvervslivet sammen skulle gå forrest i kampen om klimamålsætninger. Men verden er blevet klimabevidst, og Danmark har en styrkeposition, som vi skal fastholde og udnytte. Mulighederne er ufattelige for dansk erhvervsliv, hvis vi griber det klogt an.
Jeg vil rulle den røde løber ud for de virksomheder, der ærligt og redeligt gør deres bedste og bidrager for deres egen skyld og til glæde for Danmark. Til gengæld vil der blive slået hårdt ned på virksomheder, der ser stort på samfundskontrakten mellem erhvervsliv og resten af samfundet. Lad det være udgangspunktet for erhvervspolitikken. Vi har brug for andet end hamre i værktøjskassen.