I Berlingske 2. august viste en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at forskellene på tværs af sociale skel i 9. klasseselevers karakterer er stigende. Men dette er kun et symptom på folkeskolens overordnede udfordringer, som vi på baggrund af vores forskning kan opsummere i seks punkter:
Ulighed i færdigheder er allerede tydelige inden skolestart. Allerede i børnehavealderen ses for eksempel markante forskelle i sproglige færdigheder på tværs af familiebaggrund.
Ulighed i færdigheder vokser gennem skoletiden. Skolen formår ikke at mindske den ulighed, der ses ved skolestart. Uligheden er tværtimod voksende igennem skoletiden.
Lærerfaget er i opbrud. Det er for eksempel i stigende grad unge med relativt lave karakterer, der studerer til folkeskolelærer, og antallet af ansøgere til uddannelsen er faldende.
Nyuddannede lærere søger væk fra professionen. Tidligere var det primært læreruddannede med lave karakterer, der ikke arbejdede som lærere efterfølgende. I dag er det primært gruppen med de højeste karakterer, der falder fra i arbejdet som lærer.
Der er stor ulighed i elevsammensætning på tværs af landets skoler. Dette betyder, at opgaven med at løfte børn med udfordringer er markant større på bestemte skoler.
Lærere med flest faglige ressourcer arbejder ofte på skoler med ressourcestærkt opland. Herved er det ikke kun forhold i hjemmet og blandt skolekammerater, der skaber forskelle i muligheder for at udvikle sig i folkeskolen; uligheden ses på begge sider af katederet.
Hvis vi skal kunne løse udfordringerne, kræver det en række nødvendige erkendelser – både ude i samfundet og blandt politikere:
