Skolevægring er et trivselsproblem, det må der ikke herske tvivl om. Børn og unge med langvarigt bekymrende skolefravær kan ikke komme i skole. De er i mange tilfælde belastede og utrygge, og de oplever ekstremt ubehag relateret til skolen. Årsagerne spænder fra mobning og ensomhed til diagnoser og stress.
Når vi derfor som voksne prøver at hjælpe enkeltbørn med skolevægring, skal vi behandle situationen som en trivselsproblematik. Vi skal tænke i de løsninger, der er bedst for lige præcis det barn, vi står overfor. Vi skal tænke i mobbeinterventioner, klasseudvikling, muligheder for pauser, skoleskift, psykiatrisk behandling, og hvad der ellers overhovedet er muligt og passende.
Del:
