Forsker i skolevægring: Se det som et moderne ungdomsoprør

Skolefravær har rejst sig som tidens stærkeste og allertydeligste signal om mistrivsel, men det er også en ny slags ungdomsoprør, skriver Frederikke Skaaning Knage.

»Vi genkender ikke umiddelbart børn med skolevægring som oprørere, fordi deres oprørsudtryk er anderledes. De er ikke på gaderne med kampråb og bannere, og de gør sig ikke bemærket på sociale medier. Tværtimod holder de sig hjemme,« skriver Frederikke Skaaning Knage. Ida Marie Odgaard

Skolevægring er et trivselsproblem, det må der ikke herske tvivl om. Børn og unge med langvarigt bekymrende skolefravær kan ikke komme i skole. De er i mange tilfælde belastede og utrygge, og de oplever ekstremt ubehag relateret til skolen. Årsagerne spænder fra mobning og ensomhed til diagnoser og stress.

Når vi derfor som voksne prøver at hjælpe enkeltbørn med skolevægring, skal vi behandle situationen som en trivselsproblematik. Vi skal tænke i de løsninger, der er bedst for lige præcis det barn, vi står overfor. Vi skal tænke i mobbeinterventioner, klasseudvikling, muligheder for pauser, skoleskift, psykiatrisk behandling, og hvad der ellers overhovedet er muligt og passende.