For et halvt år siden købte jeg min T-shirt med geniet Kanye West. Det var inden, han begyndte at hylde Hitler. Nu står jeg i et dilemma, som mange sikkert kender

Når en superstjerne som Kanye proklamerer nazistiske slogans i ramme alvor, er det ikke satire – det er et kulturelt kollaps.

»Forleden hørte jeg hans (Kanye West, billedet, red.) nyeste sang. Musikalsk er det stadig mesterligt – produktionen, energien, den leg med lyd, som kun han kan. Men så lytter man til teksten – og kæben falder.« Zz/AP/Ritzau Scanpix

Normalt bevæger jeg mig ikke inden for de musikalske cirkler, når jeg skriver kommentarer eller debatindlæg, men indimellem må arbejde og politik vige for musikalsk passion eller måske musikalsk bekymring.

For et halvt år siden købte jeg en T-shirt med Kanye West – eller Ye, som han nu insisterer på at blive kaldt. Det var en hyldest til en kunstner, jeg har beundret, siden »The College Dropout« ramte verden i 2004. Jeg kan huske, at jeg var solgt fra første beat. Hans evne til at bryde genrer, vende rytmer på hovedet og udfordre lydens grænser gjorde ham til noget nær et musikalsk geni i min verden.