Forsvaret har brug for stabile, handlekraftige og samarbejdsvillige individer. Og det er præcis dét, mange unge med adhd også er

Retten til at yde må ikke begrænses af forsimplede antagelser. En diagnose bør ikke diskvalificere et ungt menneske, der ønsker at tage ansvar for fællesskabet.

Forsvarsordfører Simon Kollerup (S) er her fotograferet under flagdagen for Danmarks udsendte på Christiansborg Slotsplads, 5. september 2024.  Sammen med misbrugs- og udsatteordfører Maria Durhuus (S) glæder han sig over nye krav for optaget af værnepligtige. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I Danmark har vi i årtier sagt til vores unge, at det er ærefuldt at tjene sit land. At Forsvaret er for dem, der vil yde. Dem, der står tidligt op. Dem, der kan tage ansvar og arbejde sammen for noget større end dem selv.

Men hvad har vi sagt til de unge, der også gerne ville, men som tilfældigvis har adhd? Unge, som har passet deres skole, haft fritidsjob, spillet fodbold i weekenden og fået kørekort som alle andre.