»Far, kig på mig, sådan rigtigt«

Jeg står ude i haven og kigger åndsfraværende ned i min mobil. Min datter på otte år hopper på trampolin og stiller skarpt på en voksenadfærd, som jeg bestemt ikke er stolt over.

»Det er på hjemmefronten og i børnenes fritid, at det største slag skal slås, for det er her, mobilerne fylder mest og har de største og mest omsiggribende konsekvenser,« skriver Thomas Skovbo. Linda Kastrup

Jeg er gået med ud i haven for at se hende lave et nyt trick, så langt så godt, men hun må dele mit nærvær med de seneste notifikationer på Facebook, ligegyldige videoer om opsætning af troldtekt plader og mennesker, der falder og slår sig. 

Jeg fanges i mit misbrug, stikker selvfølgelig telefonen i lommen og forsøger at redde situationen og æren ved at skrue godt op for begejstringen – »FLOT VILMA, MEGA SEJT!«