Er det så svært at forstå, at Nadia Nadim ikke skal bøde for Omar el-Husseins forbrydelser?
Socialdemokraternes krampagtige forsøg på at virke stramme i udlændingepolitikken får dem til at undsige sig selv.

Socialdemokraternes krampagtige forsøg på at virke stramme i udlændingepolitikken får dem til at undsige sig selv.

»Kære fjerdedel. Det her går ganske enkelt ikke! Vi har religionsfrihed her til lands. Og vi begynder ikke at udvise vores naboer og kolleger fordi de tror på islam.«
Sådan skrev den socialdemokratiske integrationsminister Mattias Tesfaye på Twitter i anledning af en opsigtsvækkende meningsmåling offentliggjort i ugebrevet Mandag Morgen, der viste, at 28 pct. erklærede sig helt eller delvis enige i, at muslimske indvandrere skal smides ud af Danmark.