EUs medlemsstater har reageret vidt forskelligt på at takle de høje gas- og elpriser, og det er en dårlig måde at håndtere, hvad der helt tydeligt er en fælles europæisk udfordring. Da vinteren nu hastigt nærmer sig, bør manglen på fælles energipolitiske retningslinjer være en økonomisk hastesag.
Otte måneder efter den russiske invasion af Ukraine er EU-landene stadig stærkt splittede i deres energipolitiske reaktion. På det seneste topmøde 20.-21. oktober brugte landenes ledere timevis på at diskutere med hinanden. Til sidst udsendte de en offentlig erklæring, der blot tilkendegav, at »over for Ruslands våbengørelse af energi vil EU fortsat stå sammen for at beskytte sine borgere og virksomheder og træffe de nødvendige foranstaltninger hurtigst muligt«. Men den eneste væsentlige beslutning var at optrappe det fælles indkøb af gas, og selv her var der lammende forbehold.
Det er ikke ualmindeligt, at EU-landene afviger fra hinanden. Men da coronapandemien ramte, tog det kun tre måneder for Frankrig og Tyskland at komme med et fælles udspil til en genopretningsplan og blot to måneder til for medlemslandene at blive enige om en tilsvarende fælles lånefond. Og da vaccinerne kom, var der nærmest ingen uenighed om at gøre fælles indkøb og fordele ligeligt efter indbyggertal.
