Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Du er både plat og ignorant, hvis du siger knæk og fuck cancer

Vi er kun en støttesang fra den totale cirkusgørelse af kræft.

Peter Bjørnbak Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Bjørnbak Hansen

Et veloplagt TV-show med underholdning, staffage og medfølelse for en aften. Hårdtpumpet krigsretorik til støtte for syge og pårørende. »Fuck cancer« og »knæk cancer«-oneliners i allerplatteste potens. Billeder af Mobilepay-overførslerne, vi nu endelig har fået chancen for at fortælle om på Instagram. Perlerækker af virksomheder med evigt gode tusindkronersdonationer.

Og blomsterne. Knæk Cancer-blomsterne sirligt formet af vingummier, sprutflasker, bajere på køkkenbordet og håndvægte og protein-shakes i fitnesscenteret.

Vi er kun en støttesang fra den totale cirkusgørelse af kræft. Den kunne passende få premiere, når TV 2 igen prøver at lægge ansigtet i de rette folder til et nyt forsøg på at knække cancer, mens der kastes glitter ud over den sygdom, min far og allerflest danskere dør af.

Jo, formålet er ædelt, og millionerne gør godt for en stund. Det har jeg selv mærket. Men al staffagen og de platte ord omkring står i afgrundsdyb kontrast til, hvad kræft er: en sygdom, der kræver læge- og medicinalkundskab, menneskeheden ikke har præsteret endnu, og en sygdom, som tager og ændrer liv for bestandig.

Det kan man ikke bare sige knæk og fuck til en gang om året.

Skulle det ske, at menneskeheden præsterede en kur mod kræft, ville det i øvrigt nok være medicinalindustrien og de rå markedskræfter, der havde drevet det. Her bliver brugt summer, der langt overgår, hvad vi og TV 2 formår et par uger og en fredag aften i oktober.

»Hvor ville jeg dog ønske, at vores måde at støtte og tale om kræft på ikke var så plat.«


Så ikke alene er sprogbrugen omkring kræft plat, den stikker også blår i øjnene og får os til at tro, at vi rykker et skridt nærmere for hvert TV-show og hver cancerblomst lavet af vingummier.

Jo, selvfølgelig er millionerne da bedre end ingenting. Og indrømmet – hvis vi skal til lommerne og donere børneopsparinger og feriepenge i en størrelse, som i det mindste har noget, der bare minder om betydning for kræftforskningen og kan gøre en forskel for støtten til syge og pårørende, skal budskabet være lettilgængeligt og helst i to stavelser. Ellers sker det ikke.

Men hvor ville jeg dog ønske, at vores måde at støtte og tale om kræft på ikke var så plat.

Med platheden bliver kræft allemandseje og noget, vi taler om som det danske herrefodboldlandsholds næste modstander i EM-kvalifikationen. Noget, der skal vindes over, og vi skal stå sammen imod. En kamp, hvor man bliver en del af noget større.

Man er ikke en del af noget større ved at sige fuck til cancer – man er plat, ufølsom og ignorant. Vil man være en del af det – livet med, omkring eller efter kræft – kan man bare interessere sig for alle os tusindvis af danskere, der har mærket kræft på den ene eller den anden måde. Og så donere 500 kroner til Kræftens Bekæmpelse. Uden at fortælle det til nogen, men bare mærke, at man har gjort noget rigtigt.