Fremtidens socialisme er i gang med at forvandle Danmark. Ovenikøbet på en måde, der bekymrer højreorienterede politikere såsom Trump, lyder det i Berlingske. »De ting, vi har skabt i Norden, skræmmer dem så meget, at de er nødt til at advare mod det,« erklærer Pelle Dragsted 24. april.
Han henviser til rapporten »Nordic Socialism«. En sådan rapport findes imidlertid ikke. Til gengæld udgav The Council of Economic Advisers i 2018 rapporten »The Opportunity Costs of Socialism«. Her skrev Trump-administrationens økonomer, at: »… de nordiske landes politik adskiller sig nu markant fra, hvad økonomer mener, når de tænker på socialisme«. Altså den stik modsatte påstand i forhold til Dragsteds. De amerikanske Economic Advisers koncentrerede i øvrigt deres kritik mod blandt andet Venezuela.



