Det sociale frikort er endnu et eksempel på, at det offentlige er et evigt sultent monster af bureaukrati, der skal fodres

»Hvordan kan det gå til, at selv når der er bred politisk opbakning til at forsimple hjælpesystemet og afbureaukratisere junglen af regler og processer, ender vi alligevel med at vikle os endnu mere ind i bureaukrati?« spørger Lilian Parker Kaule.

»Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår, uden at indtægten modregnes i deres sociale ydelser. Kongstanken bag det sociale frikort var – og er stadig – at give de mest udsatte borgere i samfundet en nem og fleksibel mulighed for at deltage i samfundets fællesskaber samt at give dem en følels af, at de gør nytte og kan bidrage med noget,« skriver Lilian Parker Kaule. Arkivfoto. Linda Kastrup

Jeg træder vist ingen embedsmænd over tæerne ved at konstatere, at det offentlige hjælpesystem ikke er designet med de allermest udsatte borgere for øje. Er du psykisk syg, kan det være vanskeligt at få behandling i psykiatrien, hvis du samtidig er hjemløs og har et misbrug, der skal passes.

Er du hjemløs og socialt udsat med et misbrug, kan det være vanskeligt at modtage hjælp fra socialforvaltningen, hvis du også har en psykisk sygdom. 70 pct. af alle hjemløse har et misbrug, 37 pct. har en psykisk sygdom, og størstedelen har været uden for et arbejdsfællesskab i lang tid og er på enten kontanthjælp eller modtager førtidspension.