Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er urimeligt at evaluere Mette Frederiksen efter tre dage på posten

Hvordan ved Amalie Lyhne, at statsministeren vælger »de lette løsninger,« spørger Birgit Munck-Kampmann, som i stedet roser den nye regering for »at tage initiativ til at forbedre situationen for de små og større børn«.

»Det er fint nok, at Berlingske gerne vil holde den nye statsminister fast på ambitionen om at være »børnenes statsminister«. Men er det ikke mere rimeligt at vente med det, til der er gået mere end tre dage?« skriver Birgit Munck-Kampmann. Fold sammen
Læs mere
Foto: BERTRAND GUAY

Amalie Lyhne (AL) påtager sig – på lederplads – at evaluere Mette Frederiksen efter tre dage på posten. Det er kækt og ganske urimeligt. Det er fint nok, at Berlingske gerne vil holde den nye statsminister fast på ambitionen om at være »børnenes statsminister«. Men er det ikke mere rimeligt at vente med det, til der er gået mere end tre dage?

Grundlaget for Amalie Lyhnes udsagn er en læsning af indholdet i »retfærdig retning for Danmark«. Hendes konklusion er, at statsministeren vælger »de lette løsninger«. Hvor kommer det lige fra? Hvordan kan man kritisere de beslutninger, som de fire partier er enige om, som værende »de lette«? Og hvad burde man i stedet have gjort?

AL blander egne holdninger med udokumenterede påstande om, at de initiativer, som den nye regering vil tage allerede nu, ikke har den ønskede effekt. Det ved vi jo ikke, så det er rent gætteri fra ALs side.

Birgit Munck-Kampmann Fold sammen
Læs mere

Tværtimod skal regeringen roses for allerede nu at tage initiativ til at forbedre situationen for de små og større børn.

I valgkampen var der især fokus på forholdene i daginstitutionerne, og som bedstemor oplever jeg dagligt, at vilkårene for de små ikke er gode nok. Jeg er sikker på, at den nye regering vil rette op herpå – herunder at give personalet bedre muligheder for at levere en solid pædagogisk indsats.

Der har gennem mange år været kritik af de nationale test i skolerne. Afskaffelsen af test i de små klasser beklages af AL med henvisning til, at det – også – vil være til ulempe for forskningen. Skal vi da fortsætte med en aktivitet, som mange forældre er utrygge ved, bare fordi man skal have tidsserier til brug for forskningen?

At stoppe den nuværende form for test er ikke det samme som at fravælge en evaluering af udviklingen, men den skal udformes således, at alle børn, forældre og lærere kan bruge den til noget.

AL mener også at vide, at test og karakterer især er vigtige for »elever, som kommer fra ressourcesvage hjem, fordi det er den eneste måde, de kan bevise deres flid og dygtighed, hvis de ikke har fået kulturel dannelse og de rigtige solide koder med hjemmefra«. Hvor har AL bevis for denne påstand? Det virker som om, at de sidste mange års forskning og indsigt i indlæring og social baggrund er gået hen over hovedet på Berlingskes lederskribent.

Afslutningsvis får AL også lige beskyldt den nye regering for at pakke børnene ind i vat. Hvordan kan man komme til den konklusion? Papiret giver udtryk for en holdning om, at »ikke et eneste barn, ikke en eneste ung skal stå alene med sine problemer«. Det er da ikke at pakke nogen ind i vat! Det er omsorg og et politisk løfte, som vi alle burde kunne tilslutte os.

Socialdemokratiet og de tre støttepartier har tilkendegivet, at de vil prioritere de små børns opvækst og en god læring i skolerne. Det er et godt sted at starte. Hvorfor en så voldsom kritik, inden arbejdet er gået i gang?