Krisen GØR ondt på psyken. Det er ikke nemt at være isoleret, hverken for unge eller voksne. Det er da ærgerligt, at man ikke kan omgås som før, men unge hjælpes altså ikke ved, at vi voksne ynker dem og udtrykker vores medfølelse over, at de ikke kan komme på bar og værtshus, i skole og være sammen med vennerne, skriver psykolog John Aasted Halse.
»Jeg ved godt, at det er en svær tid for jer unge mennesker, som gerne vil tilbage til en normal hverdag, holde fester og bare være ung,« sagde Magnus Heunicke som noget af det første på pressemødet 7. december om de nye coronarestriktioner i hovedstadsregionen. Han blev senere støttet af såvel formanden for skolelederne som formanden for Danmarks Lærerforening, der begge syntes, at det var synd for de unge, at de skal lide så mange afsavn i forhold til vennerne og nattelivet.
Også i de unges egen optik er coronarestriktioner rigtig hårde for dem, ja, næsten uretfærdige. En ung kvinde sagde for nylig i Radioavisen: »Jeg går ud med vennerne, selvom der er risiko for smitte, jeg vil nemlig ikke gå glip af noget!« Eller den unge kvinde, der i tv 7. december sagde, at hun var ude at spise for at få sit sidste måltid. Altså ikke fordi hun skulle henrettes, men fordi der nu måske kunne gå et par måneder, hvor hun ikke kunne gå på restaurant.
