I onsdagens Berlingske kunne vi endnu en gang finde et eksempel på en kvinde, der bekriger andre kvinder. Journalist Birgitte Erhardtsen havde et indlæg i avisen med overskriften »Kære medsøstre: Lad de sexede stiletter blive hjemme, når I skal på arbejde«. Skribenten påstår, at kvinder bruger høje hæle som et »værktøj«. At de seksuelle undertoner får kvinder frem i arbejdslivet, og at det skal vi holde os for gode til.
Kunne det mon tænkes, at nogle kvinder faktisk går med høje hæle, fordi det er det, de bedst kan lide – at det intet har at gøre med mænd?