Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Der er ikke behov for mere ledelse i gymnasiet

»Vi kan oprigtigt talt ikke se, at der er behov for mere ledelse.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

Innovationsminister Sophie Løhde (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har netop præsenteret et udspil, der skal bane vejen for en markant forbedring af ledelsen i den offentlige sektor. Udspillet »En offentlig sektor rustet til fremtiden« udgør det femte reformspor i den såkaldte sammenhængsreform.

Det er fermt blevet lanceret på en måde, der kan vække glæde og håb blandt pressede offentligt ansatte: Er de offentlige chefer ikke tit for dårlige til at skabe trivsel? Hvornår er du sidst blevet rost af din nærmeste leder? Der signaleres handlekraft: Hvis lederne ikke leverer varen, skal de fyres. Nærlæser man de 22 konkrete forslag, tegner der sig imidlertid et billede af, at udspillets grundlæggende intention er at skabe mere ledelse. At »udvide ledelsesrummet«, som det hedder i det potente finansministerielle lingo. Med en vis bekymring noteres det i udspillet, at »ca. en fjerdedel af alle ledere har 27 eller flere medarbejdere under sig«. Det er åbenbart for mange. »Ledelsesspændet«, som det hedder, er for stort. Der skal flere ledere til.

»Udsigten til mere ledelse på gymnasieområdet undrer og bekymrer os.«


Der kan være gode grunde til at justere dette eller hint på det ledelsesmæssige område i dele af den offentlige sektor. Men udsigten til mere ledelse på gymnasieområdet undrer og bekymrer os. Vi kan oprigtigt talt ikke se, at der er behov for det. Indtil 2007 kunne en rektor og en »ledende inspektør« fint lede et mellemstort gymnasium. På papiret var »ledelsesspændet« enormt. I praksis fungerede det hele som regel uden problemer. Ledelsen behøvede ikke at blande sig i, hvordan det akademisk uddannede personale udførte sit arbejde. Og de myndige, selvstændigt tænkende medarbejdere var mere optaget af at gøre de unge mennesker studieforberedte og alment dannede, end at få ros af chefen.

Sandie Langer Christensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Sandie Langer Christensen SH.

Mikael Busch Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikael Busch.

Med indførelsen af selveje i 2007 blev denne stabile modus vivendi med ét slag ændret. De enkelte gymnasieskoler forvandledes til virksomheder med bestyrelsesformænd, som undertiden var helt fremmede for den velprøvede gymnasieskolekultur. Der er gradvis opstået en hærskare af mellemledere, som ofte bidrager til at fjerne fokus fra »kerneydelsen« – for nu at benytte det fantasidræbende sprog. Fokus rettes snarere mod at erobre nye kunder i butikken. Gymnasiet som virksomhed er i bund og grund en fejltagelse. Manden bag den kunstige konstruktion, Bertel Haarder (V), har da vist nok også fortrudt.

»Normaliseringen« af undervisningsområdet i 2013 betød endnu en udvidelse af »ledelsesrummet«. Og en tilsvarende indskrænkning af undervisernes engagement. Siden 2016 har de årlige to procents besparelser bidraget til at svække arbejdsglæden yderligere.

Gymnasiesektoren er i dag præget af dyb mistrivsel. Og denne deroute skal rektorerne åbenbart bøde for. De skal – groft sagt – potentielt fyres efter en kulturfremmed magts systematiske hærgen i en længere årrække.