Der blev stor ståhej, da vi forleden fremlagde en skatteplan, der letter skatten markant for alle danskere i arbejde og afsætter flere penge til ældre- og sundhedssektoren. Her i avisen har Mogens Lykketoft kaldt vores plan »en voldsom udhuling af velfærdssystemet« præget af »fantasifulde forestillinger«.
Det store stridspunkt er ret simpelt. Hvor Lykketoft mener, at det er fuldstændig umuligt, at verdens dyreste offentlige sektor kan drives smartere i fremtiden, så mener vi, at det er en bunden opgave.