Danske toppolitikere afslører, at biologisk køn er blevet et tabu

Radikaliserede identitetspolitiske ideer om, at køn er en social konstruktion, har overtaget også mainstream-samfundsdebatten i Danmark. I en grad, så selv førende politikere ikke tør sige, at der findes to biologiske køn. Det er lige nu, det er vigtigt at være opmærksom, for woke-strømningen risikerer at flå os fra hinanden på tværs af vores forskelle, selvom den påstår at ville det modsatte.

»I Ekstra Bladets lille Pride-rundspørge skal man helt frem til Søren Pape Poulsen og Mogens Jensen, to homoseksuelle mænd, før nogen tør svare, at der jo i udgangspunktet er to fysiske køn,« skriver Tom Jensen. Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Under sidste uges Pride-weekend forevigede kolleger på Ekstra Bladet et forunderligt fænomen. Avisen sendte sin journalist, Emma Sylvest, på gaden for at stille et helt simpelt spørgsmål til nogle af de mange fremtrædende politikere, der draperet i regnbuefarver deltog i festlighederne.