Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danske ofre får alt, alt for lidt i erstatning

Hvad koster en ny psyke? Hvad koster det at stille Umbrella-offeret, som om en sexvideo af hende ikke var blevet delt mere end 900 gange, og hun ikke havde lidt af svær depression, angst og PTSD-symptomer?

»I én sag blev en pige voldtaget af sin far og af fremmede mænd fra hun var to til hun var 11 år. I den anden blev en sexvideo delt hundredvis af gange blandt offerets venner og bekendte. Begge krænkelser vedrører sex, javist, men er ofrenes oplevelse og lidelse ikke vidt forskellige?« spørger Rasmus Arler Bogetoft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

I en artikel 14. februar spørger Berlingske: Skal en pige, der mod sin vilje har fået delt en sexoptagelse mere end 900 gange, have mere i erstatning end ofre for andre sexkrænkelser?

Artiklen citerer Ib Gorm Pedersen, der er advokat for nogle af dem, der er dømt for deling af videoen og skal betale erstatning til offeret. Indtil videre har hver især skullet betale mellem 2.500 og 10.000 kr., men fordi mere end 900 personer er skyldige i den ulovlige deling, kan Umbrella-offeret ende med at få en erstatning på mere end fem mio. kr. Pedersen argumenterer, at en så stor erstatning er urimelig, fordi det vil være meget mere, end ofre i andre sager har fået. F.eks. fik det yngste offer i Tøndersagen 300.000 kr.

Pedersen mener altså, at erstatningen er for høj, fordi den er højere end sammenlignelige krænkelser. Men er Tønder- og Umbrella-sagen sammenlignelige? I én sag blev en pige voldtaget af sin far og af fremmede mænd fra hun var to til hun var 11 år. I den anden blev en sexvideo delt hundredvis af gange blandt offerets venner og bekendte.

Begge krænkelser vedrører sex, javist, men er ofrenes oplevelse og lidelse ikke vidt forskellige? Svarer det ikke til at sammenligne æbler og appelsiner? Det mener man i hvert fald i USA, hvor sådanne sammenligninger normalt ikke er tilladt.

Foto: Rasmus Arler Bogetoft. Fold sammen
Læs mere

Ligegyldigt hvad, så er det nok ikke Umbrella-offeret, der får for meget i erstatning, men andre ofre, der får for lidt. Pointen med erstatning er at stille et offer, som om en skade ikke var sket. Idéen er nem at anvende, hvis det handler om, at nogen har ødelagt din cykel. Her bliver erstatningen prisen for en tilsvarende cykel. Idéen er, at hvis du får pengene til at købe en ny cykel, så bliver det som om, den gamle aldrig var ødelagt.

Men hvad koster en ny psyke? Hvad koster det at stille Umbrella-offeret, som om en sexvideo af hende ikke var blevet delt mere end 900 gange, og hun ikke havde lidt af svær depression, angst og PTSD-symptomer?

I en sådan sag er erstatningen svær, fordi offerets tab er mindre håndgribeligt. Men bare fordi det er svært, er det ikke umuligt. Man kunne f.eks. starte med at spørge sig selv: Hvis det var mig, der blev udsat for en sådan krænkelse, hvad skulle jeg så have i erstatning? Eller, hvad ville jeg være villig til at betale for at undgå krænkelsen?

Ved at stille sig selv disse spørgsmål, bliver det klart, at 300.000 kr. i Tøndersagen er for lidt. Ville enhver ikke kræve mere i erstatning, hvis de selv eller deres barn var blevet udsat for årevis af pædofile overgreb? Og hvis Umbrella-offeret havde haft pengene, ville hun så ikke betale fem mio. kr. for at undgå år – måske et helt liv – med angst, depression og PTSD? Det ville jeg i hvert fald.

Så kan det godt være, at Umbrella-offeret får en erstatning, der er meget større, end man normalt får i Danmark. Men det er efter min mening, fordi danske ofre får alt, alt for lidt i erstatning.

Rasmus Arler Bogetoft er ph.d.-stipendiat ved CBS Law, hvor han forsker i, hvordan man skal beregne erstatning. Han har tidligere arbejdet som advokat