Piger skal ikke konfirmeres i gennemsigtige og dybt udringede kjoler

Skal vi mødes i en frisættende samtale og tankeudveksling, må vi erkende, at vores påklædning eller mangel på samme kan stille sig hindrende i vejen.

Kathrine Lilleør

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Konfirmandkjolerne må ikke være gennemsigtige eller dybt udringede,« sagde jeg med bestemthed. Det var februar, året vistnok 2003, stedet var Ganløse Kirke, det var konfirmandforældremøde, og et par mødre blev ret sure.