Da H.C. Andersen i 1853 skrev opsatsen »Om Aartusinder«, havde han fat i noget rigtigt, nemlig at folk fra andre verdensdele (selv nævner han dog kun »Amerikas unge Beboere«) engang vil strømme i stort antal til Europa for at bese dets prægtige lande. Ganske vist ikke via dampdrevne luftskibe, som han skrev, og ganske vist ikke om årtusinder.
Men ligesom turismeindustrien gør det i dag, så eventyrdigteren denne tilbøjelighed som noget yderst positivt, fordi Europa til den tid stadig ville have noget væsentligt at tilbyde de tilrejsende. Blot havde han ikke kalkuleret med klimakrisen!
Turismen i Danmark er i lighed med den øvrige europæiske turisme i vækst. VisitDenmarks seneste årsrapport fra 2017 viser, at den samlede turismeomsætning i 2014 blev målt til 100 mia. kr. - et tal, som i 2017 var øget til 128 mia. kr. inklusive deleøkonomiske overnatninger.
Danmark har desuden en markedsandel på imponerende 45 pct. af de udenlandske turistovernatninger i Norden – et tal, der har været stabilt siden 2008.
Alt sammen er det resultatet af en målrettet indsats fra turismeindustrien, der har formået at brande Danmark som et attraktivt turistmål for rejsende fra hele verden. Og som VisitDenmark selv skriver på sin hjemeside: »Turisme skaber vækst og velstand i Danmark … og arbejdspladser, som ikke kan flyttes ud af landet.«
Kort sagt: What's not to like?
Turister er næppe kommet marcherende
Svaret er: Elefanten i rummet med øjne så store som jetmotorer. Jeg mener selvfølgelig klimabelastningen – og så turismeindustriens mangel på rettidig omhu. For de mange turister er jo næppe kommet marcherende hertil som en anden soldat eller rejst hertil i flyvende kufferter.
Det kan af VisitDenmarks hjemmeside ses, at udenlandske turister har haft 27,6 milloner overnatninger i Danmark i 2018. Langt de fleste overnatninger har hidrørt turister fra nabolande som Sverige, Norge og ikke mindst Tyskland, nemlig 19,8 millioner.
Men hvad med de omkring to millioner overnatninger med turister fra oversøiske regioner som Indien, Kina, USA og Storbritanien? Jeg vil vædde en figur af Den lille Havfrue på, at så godt som alle disse turister har brugt CO2-belastende højhastighedsfly.
Hvor mange der har gjort det, siger VisitCopenhagens statistikker desværre intet om. Heller ikke, hvor stort CO2-aftrykket samlet har været for disse turister. Det er i respekt for klimakrisen en klar mangel.
Men forskningen er allerede i gang med at undersøge sådanne spørgsmål: Sidste år påviste en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change, at den globale turisme spiller en langt større rolle i den samlede klimabelastning end hidtil antaget. Her tænkes ikke kun på flytrafik, men også på andre faktorer såsom forplejning og lokal transport.
I artiklen anbefales to strategier, som kan afbøde belastningen: Dels at turister i højere grad vælger rejsemål tættere på deres egen bopæl, dels at der bliver tilvejebragt markedsbaserede incitamenter, som kan forbedre turismeproducenternes klimabelastning.
Endelig stiller artiklen spørgsmålet om, hvorvidt CO2-skatter fremover vil være en nødvendig foranstaltning for at sikre en mere ansvarlig turismekultur.
Må satse på turister fra nabolande
Hvad der savnes fra turismeindustrien er derfor en selvkritisk kortlægning af, hvordan dens mange aktiviteter belaster klimaet – og hvordan problemet kan afhjælpes.
For det er i allerhøjeste grad i offentlighedens interesse, at det sker – og også i regeringens egen. Ifølge den nuværende politiske forståelse med de tre støttepartier EL, SF og R vil den fremlægge forslag til en bindende klimalov, der indeholder et mål om reduktion af drivhusgasser, herunder CO2, med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Desuden vil regeringen skabe initiativer, der kan sikre, hvad der på papiret noget flyvsk kaldes »mere bæredygtig flytransport«. Mon også det gælder turister, der ankommer med fly til Danmark?
Klimakrisen såvel som artiklens resultater peger i hvert fald i retning af, at Danmark fremover må satse mere målrettet på turister fra de nærmeste nabolande, som skal mødes med langt mere bæredygtige løsninger, hvad angår forplejning, lokaltransport og overnatninger.
Det er ganske vist: Der er brug for mere rettidig omhu fra turistbranchen selv – og mere vilje fra regeringens side til at tage sine egne foreslåede klimamål alvorligt, også i forhold til den hjemlige turisme.
