Dansk succes trues af sparekniv: »Det kan kun skade Danmarks interesser«
Lektoratsordningen er en vigtig aktør, når det drejer sig om at brande Danmark i udlandet, og den er vigtig for vores handel og eksport.

Lektoratsordningen er en vigtig aktør, når det drejer sig om at brande Danmark i udlandet, og den er vigtig for vores handel og eksport.

Regeringen planlægger at lukke lektoratsordningen, som støtter danskundervisning ved universiteter i udlandet. Udfasningsplanen er beskrevet på s. 125-127 i det nye finanslovforslag.
Det kan næsten ikke overraske, for regeringen har jo for længst bevist, at den ikke interesserer sig for kultur, men har den virkelig sat sig ind i, hvad de otte-ni millioner kroner, som ordningen koster, bruges til, og hvor meget vi får ud af dem?