Coronavirus viser, at autokratier som Kina mangler røgalarmer

Kineserne kan bygge byer, lufthavne, jernbaner og broer, så fuglene synger, men kan de også bekæmpe en dødelig virus? Ny forskning giver grund til panderynker.

»Man kan hurtigt komme til at filosofere over, hvorfor Kina tilsyneladende endnu en gang er blevet taget på sengen af en smitsom sygdom. Som med SARS har den kinesiske elite igen reageret for langsomt,« skriver Asmus Leth Olsen. JEON HEON-KYUN

»Jeg har haft nogle interessante dage i Wuhan.« Det er en åbningssætning, der har givet en bekymret reaktion de seneste uger. Skuldrene falder lidt ned igen, når jeg fortæller, at det var tilbage i oktober 2019. Altså flere uger før de første officielle tilfælde af den coronavirus, der over de seneste uger har taget livet af hundredvis af kinesiske borgere i Wuhan, har spredt sig til resten af Kina og en god del af verden med.

Wuhan er en god case på en lidt mere gennemsnitlig kinesisk storby end de mere kendte som Beijing og Shanghai. For kinesiske forhold stadig en vigtig by, der formentlig kravler ind i top ti i de fleste kineseres bevidsthed, men man er langt fra pandaturismen i vest, teknologivirksomhederne i syd, og de rige kystbyer mod øst. Det var derfor med stor spænding, at jeg tilbage i oktober rejste mod Huazhong University of Science and Technology i Wuhan.