Coronaeksperter: Nuværende testmetoder er ikke optimale – vi mangler vigtige data, vi sagtens burde kunne få

Det er nu tre måneder siden den første dansker blev konstateret smittet med den nye coronavirus. Siden har teststrategien ændret sig flere gange, og i takt med at kapacitetsproblemerne er svundet ind, er testning udbredt i stadigt større omfang. Men teststrategien er ikke tilrettelagt til at give os de data, vi har mest brug for til at guide os sikkert i genåbningen. Det er et ærgerligt ressourcespild, nu hvor løsningen ellers ligger lige for.

»Vi ved, vi kan gøre det bedre, og at vi også har testkapaciteten til det.« Thomas Lekfeldt

Det første tal for antallet af smittede med coronavirus i Danmark er netop blev offentliggjort. 1,1 procent (0,5-1,8) af befolkningen, viste det. For tilhængere af flokimmunitet er det en skuffelse, da der i så fald er meget langt igen. Andre tog imod tallet med glæde, da det netop viser, at vi indtil videre har undgået bred smittespredning i befolkningen og derved det høje antal døde, vi ellers kunne have frygtet.

Tallet har sine usikkerheder. Det er baseret på en antistoftest, der som bekendt kan give forkerte (falsk negative) svar. Samtidig ved vi, at en smittet person først udvikler antistoffer flere uger efter infektion, hvorfor resultatet ikke kan bruges til at vurdere den aktuelle smittespredning. Endelig er data baseret på, hvad der skulle have været en repræsentativ test af den danske befolkning, gennemført ved at invitere særligt udvalgte på tværs af alder, køn, socioøkonomisk status og etnicitet til testning. Men kun halvdelen af de inviterede mødte op, og det er et større problem, end det umiddelbart lyder til. Ikke blot er antallet af testede således halvdelen af det, der var behov for. Vigtigst er det, at tallet ikke længere er »repræsentativt«.