CBS-lektor: Her er fem ting, vi skal forberede os på, når vi må samles fysisk på arbejdspladser igen

For de fleste arbejdspladser er distancearbejde noget nyt, og dermed bliver det nødvendigt for både ansatte og ledere at blive bedre til at forstå, hvordan distancearbejde påvirker de måder, vi arbejder på, for det forsvinder ikke igen.

»For de fleste arbejdspladser er distancearbejde noget nyt, og dermed bliver det nødvendigt for både ansatte og ledere at blive bedre til at forstå, hvordan distancearbejde påvirker de måder, vi arbejder på,« skriver Peter Holdt Christensen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Enhver krise sætter sine spor.

Coronakrisen har gjort sit til, at vi om ikke fuldstændig genopfinder de måder, arbejdet udføres på, så i det mindste er blevet opmærksomme på, at arbejdet ikke kun handler om altid at være til stede på arbejdskontoret. Det er ikke nødvendigt konstant at rejse verden rundt til konferencer og møder. Og kontorets arbejdsopgaver behøver ikke altid foregå indendørs.