Carl Bildt: Bosnierne må selv tage ansvar for at få deres dysfunktionelle land til at fungere

Nationalistisk rivalisering og frådende korruption holder stadig Bosnien-Hercegovina tilbage. Nu da landet står i endnu en dyb politisk krise, må det internationale samfund overveje sin rolle og skabe rammerne for, at de bosniske ledere omsider sætter sig ned og får de kompromiser på plads, som kan få landet til at fungere.

»Skal Bosnien opfattes som et protektorat, hvor det internationale samfund vilkårligt kan udtænke, bestemme og gennemføre beslutninger? Eller er det et ægte selvstændigt land, som selv bør løse sine problemer?« skriver Carl Bildt. Her er det den bosnisk-serbiske leder Milorad Dodik på besøg i Banja Luka.    Elvis Barukcic / AFP / Ritzau Scanpix

Den russiske trussel mod Ukraine er ikke den eneste potentielle krise i Østeuropa i år. Bosnien-Hercegovina er gået ind i en periode med dyb politisk uro forud for et afgørende valg i oktober.

Bosnien har aldrig været et ukompliceret sted. I slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. var landet arnested for den ene krise efter den anden, som til sidst var med til at udløse Første Verdenskrig. I slutningen af det 20. århundrede blev det med Jugoslaviens sammenbrud skueplads for en brutal krig mellem bosniske muslimer (bosniere), serbere og kroater.