Brexit-rapsodien har efterhånden varet lovlig længe

Folk på Wall Street virker overbevist om, at Storbritannien vil undgå et No-deal Brexit. Men ordene fra »Bohemian Rhapsody« bliver ved med at hjemsøge mig: »Is this the real life?/ Is this just fantasy?/ Caught in a landslide,/ No escape from reality.« Hører du efter, Theresa May?

Rami Malik spiller Freddie Mercury i »Bohemian Rhapsody«. Filmen får Niall Ferguson til at tænke på virkelighedsflugten, der omgærder Brexit.

Jeg så filmen »Bohemian Rhapsody« på en lang flyvetur i sidste uge, og den mindede mig om, at Freddie Mercury levede sit liv helt fremme på scenekanten - ikke kun i sit sexliv, men også i musikken.

Det var denne balancekunst, der førte til udsendelsen af »Bohemian Rhapsody« som single. Filmen præsenterer Mike Myers som den typiske direktør på et pladeselskab. »Hvad i alverden handler det her om?« udbryder hans karakter, Ray Foster, vantro.