Verden er på vej til at gå under på grund af udledning af fossile brændsler og jydeleflende provinspopulisme. Kan de globaliseringsparate redde verden?
Birgitte Nyborg er blevet udenrigsminister i en regering mellem Nye Demokrater og Arbejderpartiet. Statsminister er Signe Kragh fra Arbejderpartiet. Kort inde i regeringsperioden findes der olie til en værdi af 2.000 milliarder kroner i Grønland, hvilket udfordrer Nyborg, der er gået til valg med et mål om at udfase brugen af fossile brændsler. Grønlænderne vil udnytte forekomsten, og Arbejderpartiet er også positivt indstillet. Og således har vi den godt udtænkte konflikt mellem den globalt orienterede, grønne udenrigsminister, der taler et meget smukt og formfuldendt engelsk, og den ekstraordinært jysk-talende statsminister, der gør sig kært provinsielle tanker om finansieringen af velfærdsstaten.