Blasfemiens barbari

Overalt i den vestlige verden er ytringsfriheden under voksende pres. Udover islamisterne ser vi en orwellsk kampagne imod ytringsfrihed fra selverklærede »woke«-tilhængere af kritisk raceteori, radikal feminisme og transkønnedes rettigheder.

»Mordet på Samuel Paty får en anden alarmklokke til at ringe. Fredelig sameksistens i blandede samfund bliver umuligt, hvis stadig flere ytringsformer klassificeres som blasfemi eller 'hadtale', det sekulære modstykke.,« skriver Ayaan Hirsi Ali. Linda Kastrup

»Ytringsfriheden bør ikke leve i husarrest.« Det var ordene fra den franske sikkerhedsekspert Eric Delbecque kort efter det grufulde terrorangreb i Frankrig, drabet på historielæreren Samuel Paty.

Det koldblodige mord minder mig om min ven, den afdøde filminstruktør Theo van Goghs skæbne. Som Samuel Paty blev Theo myrdet på gaden af en voldelig islamist, der bar navnet Mohammed Bouyeri. Mordet på Theo i Amsterdam fulgte efter udsendelsen af »Submission«, en film, vi lavede sammen om islams behandling af kvinder. For Theo var ytringsfrihed den ultimative frihed. Han betalte i sidste ende med sit liv for at udøve denne frihed.