Hvad skal de individuelle blå partier gøre, hvis de inderligt ønsker, at flertallet af danskerne sætter deres kryds til højre for midten ved det kommende folketingsvalg? Det, såvel som hvilken rolle de forskellige partier har og måtte få i tilfælde af et blåt flertal efter valget, vil jeg her forsøge at give mit bud på:
Venstre
For mig at se, så har Venstre to opgaver, hvis de ønsker, at Danmark atter skal have en blå regering. For det første skal Venstre i samarbejde med De Konservative få formuleret et klart borgerligt alternativ til det socialdemokratiske tusindårsrige, som samtlige blå og borgerlige partier skal kunne se sig selv i, og samles om.



