Bill Gates og Bjørn Lomborg: Vi når ikke verdensmålene – hvad nu?

»Verdensmålene er for meget af det gode. Med de 17 løfter følger en enorm masse delmål – 169 helt nøjagtigt,« skriver Bill Gates og Bjørn Lomborg, der her gør status halvvejs mod 2030.

»Det ville ikke nødvendigvis være et problem at have så mange mål, hvis verden ville træde til og finansiere dem alle sammen. Men det gør den ikke,« skriver Bill Gates og Bjørn Lomborg i denne kommentar. Toshifumi KITAMURA

Verdensmålene er en fremragende idé. De er resultatet af, at FN i fællesskab sagde »Her er verdens største problemer, og sådan her måler vi fremskridt i forbindelse med dem.«

De 17 hovedmål omfatter løfter om at gøre ende på ekstrem fattigdom og hungersnød, afhjælpe klimaændringer og forbedre uddannelse samt reducere ulighed og korruption.