Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker du at sende et debatindlæg til Berlingske.

Berlingskes holdning til at gøre psykisk vold strafbart er dybt bekymrende

Hvis vi skal bryde voldsarven, er det nødvendigt, at vi kan straffe, når børn er vidne til vold – både psykisk og fysisk vold. Derfor er det meget mere end et symbol, at vi fremadrettet kan straffe den psykiske vold.

Danskerne anmelder vold som aldrig før
»Når Berlingske i en leder 21. januar kalder straf for psykisk vold for et bekymrende symbol, ja, så er netop den indstilling dybt bekymrende.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

»For første gang føler jeg mig set og forstået.«

Siden lovforslaget om kriminalisering af psykisk vold blev fremsat, har vi i Mødrehjælpen hørt dette og lignende udsagn fra mange af de voldsudsatte, som vi har i behandling. Pludselig kommer der ord på det, der har været umuligt at formulere. Det, man ikke turde tro på, at andre ville forstå. Pludselig kommer et hav af fortrængte oplevelser frem igen.

Når Berlingske i en leder 21. januar kalder straf for psykisk vold for et bekymrende symbol, ja, så er netop den indstilling dybt bekymrende. Kriminalisering af psykisk vold er meget mere end blot symbolpolitik. Det er en landvinding, at man nu vil anerkende, at den psykiske vold er ligeså forkert som den fysiske. En landvinding, at psykisk vold ikke længere bagatelliseres eller grines ad som fnidder i et parforhold. En landvinding, der vil flytte den almindelige danskers opfattelse af, hvad vold er. Alt i alt en lovgivning, der tager psykisk vold, dens traumer og ødelæggende følgevirkninger alvorligt.

Trine Schaldemose Fold sammen
Læs mere

Et vigtigt signal til børn

En helt afgørende ting er, at lovforslaget gør det strafbart at lade børn være vidne til vold. Det er frygteligt for et barn at se andre, og særligt sine forældre, blive udsat for vold. Undersøgelser viser, at det er lige så traumatiserende at være vidne til vold som selv at blive udsat for den. Dertil kommer, at mange voksne voldsudøvere selv har været udsat for vold som børn. Hvis vi skal bryde voldsarven, er det nødvendigt, at vi kan straffe, når børn er vidne til vold – både psykisk og fysisk vold.

Derfor er det meget mere end et symbol, at vi fremadrettet kan straffe den psykiske vold. Men symbolet har i sig selv en afgørende betydning for alle de voldsudsatte, som nu endelig føler sig anerkendt og set. Og signalet er mindst lige så vigtigt for de børn, der i dag er ofre for psykisk vold. De skal lære, at vi ikke accepterer psykisk vold i Danmark.

»Symboler kan flytte holdninger og ændre adfærd«


Nogle mente engang, at Christiansborg ikke skulle blande sig i, om forældre måtte slå deres børn. Afskaffelsen af revselsesretten blev vedtaget i 1997, og det må dog alligevel siges at have haft kæmpe betydning for, hvordan vi i dag opdrager vores børn. Der er ikke faldet mange domme i de over 20 år, der er gået, men symbolsk, tja, der er betydningen vel ikke til at overse.

Symboler kan flytte holdninger og ændre adfærd. Mange voldsudsatte føler sig allerede nu set og anerkendt, fordi der er udsigt til en lov, der kriminaliserer den psykiske vold og sidestiller den med fysisk vold. Det er i sig selv et vigtigt argument for, at Folketinget vedtager loven. Sker det, skal den stå sin prøve ved domstolene. Vi vil gøre vores til, at der skabes en retspraksis og en rettesnor for, hvordan der dømmes efter den nye paragraf.

Næste skridt bliver at sikre, at Folketinget også hjælper ofre for den psykiske vold med gratis og effektive ambulante behandlingstilbud. Det har politikerne desværre endnu ikke taget ansvar for.