Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Berlingske har behandlet min datter uanstændigt

En gymnasieelevs mor kritiserer Berlingske for et debatindlæg, som blev bragt i avisen 26. december. Læs chefredaktørens svar i bunden af indlægget.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingske har de seneste ti uger medvirket til at sprede forkerte og nedsættende beskyldninger mod en uskyldig mindreårig – min datter. Det er skammeligt og dybt urimeligt. Berlingske har erkendt fejl, men reelt intet gjort for at rette op på dem.

Sagen starter med, at Berlingske ukritisk tager en gymnasieelevs udsagn som fakta, og nægter min 17-årige datter at blive hørt, før debatten er overstået. Berlingske medvirker til mobningen af min datter.

Min datter skal iflg. en LA-ungdomspolitiker smides ud af gymnasiet. Artiklen herom 26. december trykkes uden at være forlagt min datter forud for offentliggørelsen, selvom hun kan identificeres, og den indeholder faktuelle fejl.

Læs Berlingskes svar på kritikken her.

Berlingske korrigerer 10. januar, men først efter at Berlingske gøres opmærksom på konsekvenserne af krænkelserne. Ingen beklagelse. Ingen mulighed for et genmæle, fordi debatten »jo« alligevel skulle lukkes ned. Dermed afskæres min datter fra i en rimelig tidsmæssig sammenhæng at forsvare sig.

Berlingske vælger – sammen med BT – alligevel at bringe flere artikler. Min datter udnævnes ufrivilligt på gymnasiet og landsdækkende som eksponent for dem, der ikke menes at høre til i gymnasiet. Mange udtaler sig i aviser, lokalaviser, radio, Facebook samt Twitter. Shitstormen rammer min datter på alle medier, også fra eleverne på gymnasiet.

Chefredaktøren lægger sig omsider i Radio4-programmet Mediemøllen 14. februar »fladt ned«, erkender, men forstår ikke problemet i efterfølgende gentagelser af usande påstande. Det er rimeligt at lade min datter komme til orde, »så hendes side af sagen blev fortalt,« lover han.

Løftet om at gøre »skaden« god igen med et interview kunne alligevel ikke holdes. Dvs. Berlingske ville i en reportage blande min datters oplevelser med kritiske modkommentarer fra dem, som var blevet trykt uimodsagt, iblandet reporterens egne subjektive vurderinger og yderligere uden mulighed for replik.

Allerede etablerede opfattelser er svære at ændre. Mange artikler var skrevet i en ukorrekt ramme. Tilliden til, at Berlingske ville fremstille min datter gunstigt, var på det grundlag meget svær at etablere.

Berlingske opdager først ikke, at man trykker et indlæg med krænkelser. Da Berlingske bliver gjort opmærksom på det, ophører det ikke. Man mangler anstændighed til i det mindste at lade en kendt krænket part komme til orde. Berlingskes løfte var bare tom »snak«.

Dermed står en mindreårig alene over for Berlingske Medias magt.

Pinligt. Uansvarligt.

Et debatindlæg kunne alternativt indsendes, oplyste chefredaktøren – med Berlingskes frie adgang til redaktionel tilpasning.

Mit debatindlæg skulle dog – modsat alle andre debattørers angreb og krænkelser af min datter – begrænses til kun at måtte omhandle Berlingske. Det er ytringsfrihed, når Berlingske forvalter den. Kun i DR P1 Shitstorm 15. februar blev min datter anstændigvis hørt uredigeret.

Vurder selv, om Berlingskes troværdighed rækker til dit fortsatte abonnement.

Herunder svar fra Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen:

Berlingske bragte 26. december et indlæg, som problematiserer elevernes motivation for at gå i gymnasiet. En elev skrev her om sine medstuderende i flertal og nævnte også et eksempel med et gruppearbejde, hvor en unavngiven elev »ikke lavede noget«. Læserbrevet indeholdt dog ingen opfordring til at smide nogen ud af gymnasiet. Det blev ikke forelagt den nævnte elev, da vedkommende netop ikke var navngivet.

Da Berlingske 10. januar blev gjort opmærksom på, at en elev på det pågældende gymnasium følte sig genkendt, rettede vi straks i læserbrevet for at fjerne detaljer, der kunne bidrage til en identificering: elevens køn, opgavens karakter og tidspunktet for gruppearbejdet. På det tidspunkt gjorde elevens mor det klart for vores debatredaktion, at hun ikke ønskede at skrive et modsvar, da hun ikke ville have, at hendes datter skulle kunne genkendes yderligere. Det hensyn har vejet tungt for os.

Berlingske kan her kun gentage beklagelsen af, at indlægget blev publiceret i sin oprindelige form. Vi havde sikret os, at ingen var nævnt ved navn, men de oprindelige formuleringer var så konkrete, at der opstod risiko for, at nogen på det pågældende gymnasium kunne identificere, hvem der var omtalt. Vi har siden været optaget af at undgå, at den pågældende elevs identitet på nogen måde kan blive gjort kendt for en større offentlighed og eksempelvis gjort søgbar på internettet.

Det er også af hensyn til denne anonymisering, at vi i dag ikke bringer debatindlægget fra elevens mor under fuldt navn.

Når Berlingske har publiceret flere artikler omhandlende sagen, men stadig uden at identificere den elev, der blev nævnt i det oprindelige debatindlæg, skyldes det, at der fremkom nye oplysninger i sagen. Herunder at Lyngby Handelsskole valgte at give Katrine Fischer en advarsel. Dette afstedkom samtidig ny debat om sagen, både i Berlingske og i en række andre medier.

Berlingske tilbød eleven og hendes mor et interview, hvor de kunne fortælle deres side af sagen. Det skete allerede, inden jeg i Radio4 beklagede sagen og gav udtryk for, at det ville være rimeligt at lade eleven komme til orde.

Da eleven og moderen under interviewet fremkom med en række kritiske påstande om Katrine Fischer og Lyngby Handelsskole, måtte vi forelægge denne kritik for de angrebne parter, som vi efter de presseetiske regler er forpligtet til.

Berlingske er uenig i, at journalisten fremkom med egne subjektive vurderinger af sagen. Berlingske havde aftalt med eleven og moderen, at de ville få mulighed for at læse hele artiklen med henblik på at rette faktuelle fejl eller misforståelser, men avisen fastholdt redigeringsretten. Moderen vendte imidlertid tilbage med så mange detaljerede rettelser og krav om substantielle ændringer af artiklens indhold, at Berlingske vurderede det umuligt at imødekomme dem.

Som et alternativ fik moderen til eleven tilbudt at skrive et debatindlæg af samme længde som Katrine Fischers oprindelige debatindlæg.