Amnesty International: Israel udøver apartheid mod palæstinensere

Har Israel skabt et apartheid-system? Det mener Amnesty International i en ny rapport.

»Israel har en ret til at beskytte sine borgere, men selvom nogle af Israels politikker kan være designet til at opfylde legitime sikkerhedsmål, er de blevet implementeret på en uforholdsmæssig og diskriminerende måde, som ikke overholder international lov,« skriver Martin Lemberg-Pedersen. Her ses palæstinensiske aktivister på Vestbredden i 2013 ved den  jødiske bosættelse Maale Adumim. Nils Meilvang

Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse, hvad Bent Blüdnikow, journalist på Berlingske, mener om sagen her.

I Amnesty International har vi brugt de sidste fire år på at dokumentere og analysere, hvordan staten Israel håndhæver et system, der både undertrykker og udøver dominans over den palæstinensiske befolkning i alle de områder, hvor staten Israel har jurisdiktion og kontrol. Det inkluderer palæstinensere i Israel, de besatte palæstinensiske områder samt fordrevne palæstinensiske flygtninge i andre lande.