Kære Aminata Amanda Corr, i din anmeldelse af Anne Mette Kirks roman LÅST (22. januar, Berlingske) postulerer du, at det er »svært at se for sig, at en gymnasieelev nord for København i dag vil blive socialt udstødt for at have en psykisk lidelse som OCD. I en tid, hvor unge mennesker vælter sig i diagnoser, og psykisk sigtbarhed ikke længere er tabu, og psykisk sårbare bliver hyldet for at tale åbent om det.«
Tak for dit indblik. Hvor ville vi ønske, at du havde ret: Men desværre tager du grueligt fejl. Diagnoser er ikke noget, man »vælter sig i«. Det er ikke alene en forkert udtalelse, men også̊ nedladende. Tusindvis af børn, unge og deres familier lever hver eneste dag med konsekvenserne af psykisk lidelse, som stadig opleves som et tabu. For nok bliver vi bedre og bedre til at identificere, hvorfor børn og unge har det, som de har, hvilket dermed øger antallet af børn og unge med afklarede diagnosticerede lidelser, men det gør ikke livsomvæltningen mindre for den enkelte familie. Desværre.
