Ungdommelig spændingsroman tilsat utilsigtet anakronistisk 90er-filter
Boganmeldelse: I Anne Mette Kirks anden roman, »Låst«, er der ikke sparet på temaer fra den moderne ungdom. Alligevel er det, som om historien udspiller sig i en anden tid.

Boganmeldelse: I Anne Mette Kirks anden roman, »Låst«, er der ikke sparet på temaer fra den moderne ungdom. Alligevel er det, som om historien udspiller sig i en anden tid.

Hvorvidt »Låst« af Anne Mette Kirk er en ungdomsroman eller ej, er der nok ikke noget entydigt svar på. Ganske vist omhandler den en gruppe unge i København, men den er fortalt fra et perspektiv, der taler til en anden gruppe.
Efter en våd aften i byen bliver Clara, en ung kvinde, fundet i en toiletbås på en natklub i det indre København. Hun har voldsomme skader i hovedet, er indsmurt i sit eget blod og svæver mellem liv og død.