Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Aldersgrænse for omskæring handler om barnets menneskerettigheder

Vi skal i et moderne og sekulært samfund kunne drøfte børns rettigheder til selv at vælge, om de ønsker et irreversibelt fysisk indgreb i deres kønsdele. Men debatten skal foregå i respekt for de berørte mindretal.

dasd
Pelle Dragsted Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Anne Sofie Allarp beskylder i et indlæg i Berlingske 20. november Enhedslisten for at stå »skulder ved skulder« med antisemitter.
Anklagen skyldes, at Enhedslisten mener, at der bør indføres en aldersgrænse for omskæring af drenge sådan, at de selv får lov at beslutte om de ønsker deres forhud fjernet, når de har alderen til at kunne tage den beslutning.

At blive beskyldt for antisemitisme er noget af det mest krænkende, jeg kan forestille mig. Min familie tog aktivt del i modstandsbevægelsen og satte livet på spil i redningsaktionen for jøderne. Jeg har selv gennem hele mit liv kæmpet mod racisme og antisemitisme. Enhedslisten er hvert eneste år landet over med til at mindes Krystalnattens forfærdelige forbrydelser mod jøderne.
Jeg afskyr antisemitisme som pesten, og jeg vil så længe, jeg lever, stå i forreste række i forsvaret, hvis mine jødiske medborgere trues med vold eller diskrimination.

Modstanden mod omskæring af børn handler overhovedet ikke om, at det er en jødisk og muslimsk tradition. Det handler om børns grundlæggende menneskerettigheder – også når de kommer i karambolage med deres forældres religiøse praksis. Derfor støtter Enhedslisten, at der indføres en aldersgrænse.

»Når Anne Sofie Allarp fx deler et opslag fra Samuel Rachlin, der kalder jødiske modstandere af omskæring for »jødehadende jøder«, eller når der kastes omkring med beskyldninger om antisemitisme, ophører enhver fornuftig debat.«


Borgerforslaget har dog nogle problemer, som vi vil rette op på gennem ændringsforslag. Vi vil blandt andet sikre, at forslaget ikke har den uønskede sideeffekt, at det lovliggør omskæring af voksne kvinder. Ligesom vi gerne vil have nedsat en ekspertgruppe, der kan se på, hvilke sanktionsmuligheder der er mest effektive til at opnå formålet med lovforslaget – beskyttelsen af børns rettigheder til at bestemme over egen krop.

Beskyldninger

Jeg synes, det er stærkt problematisk, at vi ikke kan have en debat om børns rettigheder til selv at vælge, uden at det skal fyge gennem luften med beskyldninger om antisemitisme. Der er givetvis nogen, som misbruger debatten til at fremme racistiske holdninger – og de skal afvises og fordømmes.

Det er også vigtigt, at debatten tager hensyn til, at den går meget tæt på nogle af de mindretal, som den vedrører. Udgangspunktet bør være en erkendelse af, at alle forældre som udgangspunkt ønsker det bedste for deres børn, og derfor skal de forældre, der har valgt at omskære deres drengebørn, hverken hånes eller udskammes.

Men skingerheden i den anden side af debatten er lige så problematisk. Når Anne Sofie Allarp fx deler et opslag fra Samuel Rachlin, der kalder jødiske modstandere af omskæring for »jødehadende jøder«, eller når der kastes omkring med beskyldninger om antisemitisme, ophører enhver fornuftig debat.

Vi skal i et moderne og sekulært samfund kunne drøfte børns rettigheder til selv at vælge, om de ønsker et irreversibelt fysisk indgreb i deres kønsdele. Men debatten skal foregå i respekt for de berørte mindretal.

Det fremgik af en tidligere version af indlægget, at et opslag, der kalder jødiske modstandere af omskæring for »jødehadende jøder«,var forfattet af Dan Rachlin. Det var retteligt Samuel Rachlin, der skrev det pågældende opslag.