19 rektorer advarer: De unge er blevet kanonføde i konkurrencestatens testregime

Børn og unge måles, vejes, testes og parathedsvurderes fra vugge til voksenlivet – det påvirker dem selvfølgelig, skriver 19 rektorer på gymnasier og tilsvarende ungdomsuddannelser.

Børn og unge fløjtes op af skyttegraven hvert eneste år til august og sendes ud på en slagmark, som er blottet for trivsel og glæde ved at lære nyt, skriver de 19 rektorer. Søren Bidstrup

Uegnet for børn og unge.

Sådan beskrives samfundet og uddannelsessystemet af børnepsykologen Ulla Dyrløv i TV2´s nye hjerteskærende dokumentar »Presset Ungdom«, som sendes onsdag 16. august.