»Tiden er ikke til nuancer. Det er tid til moralsk klarhed,« sagde Fabrice Pothier, den nye topchef for tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens globale rådgivningsvirksomhed i weekenden i Berlingske.
Ordene gjaldt den tragiske krig i Ukraine. Men man kan også bruge dem om den livstruende krise i flyselskabet SAS, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) pludselig sidder med et stort ansvar for, om selskabet skal overleve, eller om det 76-årige selskab skal forsvinde.