Warren Buffett har som sådan ikke været væk i de seneste par år. Alligevel har hans kommentarer i de årlige breve til aktionærerne og talerne på Berkshire Hathaway-generalforsamlingerne ikke været så markante og opsigtsvækkende som tidligere.
Selv Buffetts største beundrere, og herunder tæller jeg mig selv, har haft en fornemmelse af, at de største guldkorn er leveret i fortiden. Men Buffett og Munger lignede på ingen måder nogle, der var på vej på pension, som de sad der i panelet og ja, undskyld udtrykket – hyggede sig – gennem den mere end seks timer lange og livetransmitterede generalforsamling.
Nuvel, tempoet er lidt langsommere end tidligere. Ordene falder mere tøvende, Buffetts karakteristiske tørre stemmeføring, måske lidt mere rusten. Og det er helt okay. De to herrer er trods alt også 189 år tilsammen, som Warren Buffett selv jokede med i den næsten et kvarter lange indledning, hvor Buffett overholdt formalia ved at flette indholdet af dagsordenen sammen med et par gamle anekdoter, mens Charlie Munger (han er 98 år) morede sig lidt over et par af historierne, mens han spiste kiks fra See’s Candies – en virksomhed Berkshire Hathaway har ejet siden 1972.
Hvor er det herligt! Hvorfor starter alle virksomheder ikke generalforsamlinger sådan? Overskud, loyalitet, sammenhold. Ledelse og aktionærer i samme båd. Buffett og Munger betragter de fremmødte aktionærer som partnere – ikke som et fancy buzzword, fordi et konsulentfirma har bedt dem sige sådan, men dybtfølt i deres sjæl. Sådan har det altid været.
Ja, man bliver let overvældet som iagttager af dette mageløse makkerpars ageren. Måske også fordi de taler om at tjene penge, lave en god forretning, gøre en god investering – og at virksomheder er spændende. Bare fordi. Uden omsvøb og uden al den Wall Streetske mumbo jumbo, som desværre også for længst har sneget sig ind i den danske finanssektor også.
»Oraklet fra Omaha«
Et eksempel på, hvorfor Warren Buffetts spiddende vid er mere relevant end nogensinde tidligere, var en længere kommentar, han fyrede af om kryptovaluta og i særdeleshed om bitcoin.
Buffett svarer elegant på det største spørgsmål af dem alle: Hvad er bitcoin egentlig værd?
Og her fulgte en klassisk hypotetisk Buffett-logik, som var det en bibelsk lignelse. Man er jo ikke »Oraklet fra Omaha« for ingenting.
Jeg vil gengive den her frit oversat:
»Hvis du tilbød mig, at jeg kunne overtage 1 pct. al landbrugsjord i USA for 25 milliarder dollar, så ville jeg sige ja, tak. Jeg vil udskrive checken med det samme.«
»Hvis jeg fik tilbud om at købe én procent af alle udlejningslejligheder i USA for det samme beløb – 25 milliarder dollar – er svaret det samme. Jeg vil skrive checken med det samme.«
»Men hvis du derimod tilbød mig at købe alle bitcoin i hele verden for 25 dollar, ville jeg sige blankt nej. For, hvad skulle jeg dog med dem. Hvad skulle jeg bruge dem til?«
»Bitcoin har ingen værdi, fordi de ikke producerer noget som helst. Der er ingen rente, intet overskud, ingen produktion. Hvis alle dem, der ejer bitcoin i dag, solgte dem alle sammen til mig i dag, så er det eneste, jeg kan gøre med dem at sælge dem tilbage igen til alle dem, jeg lige havde købt dem af,« var budskabet fra Warren Buffett – i fri oversættelse.
Kunsten at købe et aktiv
Warren Buffett er her inde på noget af de tilsyneladende mest simple og mest svære i verden at forstå: Forskellen på at spekulere og på at investere.
Buffett er investor – ikke spekulant. Og det skal understreges igen og igen, at han sådan set aldrig har talt dårligt om spekulanter. At spekulere er kunsten at købe et aktiv eller en genstand og sælge den videre til den næste i række til en højere pris.
Der er på ingen måder noget galt med at spekulere. Warren Buffett nævnte for eksempel også, at god kunst måske nok kan vise sig at stige i værdi i fremtiden. Det er bare ikke hans speciale at forudsige, hvad eller hvornår.
For alle vi almindelige, dødelige private investorer roder uden tvivl rundt og forsøger både at spekulere og investere. Nogle gange på samme tid, tænker vi nok. Og dette er forskellen på Buffett og alle andre. Han insisterer på at lave en god investering. I virksomheder, der tjener penge, laver produkter han kan forstå, på et marked, hvor der ikke er for meget konkurrence og til den rigtige pris.
Så ufatteligt nemt, og så ufatteligt svært at udføre i virkeligheden på et finansmarked, der frister med den ene rutsjetur efter den anden.
Gangbar mønt
En afsluttende bemærkning til alle, der sikkert vil hævde, at jeg (og nu også Warren Buffett, må man udlede) ikke har forstået blockchain-teknologi og potentialet i en fri, decentral betalingsløsning: I Danmark har vi kroner, i USA dollar, i Tyskland euro og så fremdeles. Vi har som samfund valgt ikke at have ethereum, bitcoin og dogecoin som gangbar mønt.
Det er egentlig ikke så vanskeligt.
Og endelig. Jeg har på disse spalter tidligere selv stillet spørgsmålet: »Hvad er der nu galt, Warren Buffett?«
Kommentaren var en reference til en kendt artikel i det amerikanske finansmedie Barron’s, der spurgte til Buffetts dårlige performance i slutningen af 1990erne. Buffett gav selv svaret med et fantastisk afkast i årene efter 2000, da it-boblen bristede.
Han er på vej til at gøre det igen. Mens Nasdaq-indekset rasler ned, har Berkshire Hathaway leveret 6,6 procent til aktionærerne.
Selvfølgelig er der ikke noget galt med Buffett. Det var et dumt spørgsmål, jeg stillede der. Indsæt selv smiley.
Simon Richard Nielsen er Euroinvestors chefredaktør
