Hvis det her kun er en bristende techboble, så har jeg en virkelig god nyhed

Sortsynet breder sig ud over aktiemarkedet, hvor alt fra de største finanshuse i verden til den lille danske privatinvestor trækker følehornene til sig. Det er der nu ingen grund til. Det er under nedture, at fremtidens formuer bliver skabt.

Den nuværende aktienedtur er ikke kun noget negativt. Det kan være alletiders opkøbsmulighed. Arkivfoto: Johannes Eisele/AFP/Ritzau Scanpix Johannes Eisele

Kan I dufte det? Forsommeren er over os. Nyslået græs, syrener og snart hyldeblomst breder sig over Danmark. Jeg fornemmer også en anden duft trænge sig på – duften af penge.

Det er under massive nedture, som den vi ser udspille sig i dette horrible aktieår 2022, at de store aktieformuer skabes i fremtiden. Timingsmæssigt kan vi selvfølgelig glemme alt om at ramme bunden. Ingen aner, hvor den ligger henne, men løbende opkøb i et faldende marked er sjældent en dårlig idé.