Mange ting gør vi mindre af som følge af corona, men især én ting gør vi mere af: Vi investerer som aldrig før.

I 2020 blev antallet af aktiehandler herhjemme næsten fordoblet i forhold til året før. Det er i høj grad de unge, der har gjort deres indtog. De helt unge investorer har fordoblet antallet af handler, mens de 20-29-årige topper med næsten en tredobling. Hvordan skal vi forholde os til de unges indtog på aktiemarkedet?

Aktiemarkedet er i sin kerne så samfundsrelevant, som noget kan være. Vi er derfor i færd med at skabe en stærkere investeringskultur og en generation af unge, som har bedre kendskab til erhvervsliv og samfundsforhold. I den henseende er det yderst glædeligt.

De unges indtog varsler også mere ansvarlighed. Dels på de unges egne vegne, da de via opsparing i aktier tager kontrol over deres økonomiske situation. Som aktieinvestor er den tid, du befinder dig i markedet en væsentligst faktor for dit endelige afkast.

Det er en langt mere sikker strategi at gå efter at maksimere tiden i markedet end at siksakke ind og ud i forsøget på at time op- og nedture. Indløser man billet til aktiemarkedet som ung, kan selv mindre investerede beløb nå at vokse sig meget store.

Endnu mere væsentligt, så rækker deres valg af investeringer ud over dem selv. Mange unge har et værdibaseret afsæt for deres investeringer. Deres indtog på markedet sker i en tid, hvor verden har brug for nye løsninger, og de unge kan bidrage og præge via investeringer i ansvarlige og bæredygtige virksomheder.

Og hvem har bedre incitamenter til at gøre det end de unge? Som Ernest Hemingway skrev »the world is a fine place and worth fighting for«.

Når alt det glædelige er sagt, bliver man dog nødt til at minde om, at der også er risici. Først og fremmest for den unge investor selv. Mange af de nye investorer har nydt godt af den stærke fremgang på aktiemarkedet efter det historisk dybe, men også kortvarige, pandemidyk.

Udviklingen er blevet kaldt det »The Everything Rally«. Alt stiger: Aktier, råvarer, kryptovalutaer, kunst, ejendomme.

Det kan selvfølgelig ikke fortsætte. Det håber jeg, at de unge er bevidste om. Rådet for Afkastforventninger forventer et gennemsnitligt afkast på 5,4 procent de næste fem år. I forhold til hvad vi har været vant til, svarer det til at skifte kaviaren ud med torskerogn. Det sker også ganske ofte, at aktiemarkedet tager et dyk på ti procent eller mere.

Det er svært at forudse, hvordan det føles i maven, hvis man kun har oplevet fremgang. Blandt de unge kommer man givetvis til at lyde lidt boomer-agtig ved at advare mod at bruge studielån til at finansiere aktiekøb.

Men jeg håber, at de husker, at det formentlig føles knap så tungt at afdrage på et studielån, som har finansieret en billet til Roskilde Festival, som at afdrage på et, der har finansieret købet af en falleret aktie.

En anden faldgrube, de unge let kan falde i, er overdreven selvsikkerhed. Har man tjent penge på ti ud af ti handler, fristes nogen til at overvurdere eget talent for investeringer. Når det meste af markedet er steget, vidner ti gode handler bare ikke nødvendigvis om ekstraordinært investeringstalent.

Pointen er, at man i det nuværende marked skal passe på overconfidence, som er en kendt faldgrube. Alle investorer – også de dygtigste – tager fejl en gang imellem. Faktisk er det sådan, at målt over en lang horisont, leverer en stor andel af alle aktier et relativt lavt afkast.

Det er en mindre gruppe af virksomheder, som leverer ekstraordinære afkast, og det kræver en del ekspertise og arbejde at kunne finde frem til dem – og vel at mærke inden, de gør det.

Mange af de nye investorer er gør det selv-investorer, som anvender en af de mange nye apps, der er kommet til. Det er et stort tema, at de bidrager til en »gamification« af aktiemarkedet. Altså at handelsplatformen for aktiehandel minder om online spilleapps, som er designet til at booste endorfin-niveauet og dermed aktiviteten på appen. At der kommer konfetti, når der er slået en handel af, er en ting, men det er slemt, når der er tale om stærkt spekulative handler, som de unge reelt ikke kan gennemskue.

Når jeg overordnet ser så positivt på de unges indtog på investeringsmarkedet, taler jeg om indtoget på det almindelige aktiemarkedet. Ikke det stærkt spekulative marked som kryptovalutaer og gearede investeringsprodukter.

En 20-årig amerikansk universitetsstuderende begik sidste år selvmord, fordi han fejlagtigt troede, at han havde tabt en formue på optionshandler. »I also have no clue what I was doing now in hindsight,« skrev han i en note fundet efter hans død. Det er forhåbentlig den ekstreme undtagelse, men viser dog, hvor slemt det kan gå, når unge bevæger sig ud i investeringsprodukter, som er meget risikable og svære at gennemskue.

Det er ikke tilfældet med almindelig investering i aktier. Her er det relativt nemt at gennemskue, at det værste, der kan ske, er, at hele det investerede beløb går tabt. De mange nye investorer på aktiemarkedet vil også komme til at opleve tab på nogle af deres investeringer. Men undlader de at sætte alle penge på én hest og handle for ofte, og bliver de i markedet længe nok, er det næsten givet, at de både vil tjene penge og samtidig opnå lærdom om, hvordan produktive investeringer vokser.

Samtidig tager de ansvar for deres egen økonomiske situation og bidrager til at bringe samfundet i den retning, de ønsker. Velkommen til de unge på aktiemarkedet!