Jesper Buch har især en bekymring i forhold til sin søn: »Jeg er jo lidt smart i en fart, for sådan er det, når man er løvernes konge, og det er jeg«

Jesper Buch knoklede sig til sin formue for at få en Porsche 911 og vise verden sit værd. Hans børn vokser op med alt det, han drømte om, for det er vigtigt for Jesper Buch, at børnene når at danne deres egen identitet, inden de får adgang til arven.

Jesper Buch i spisestuen i hjemmet på Frederiksberg, hvor både »Klovns« Casper Christensen og »Den Korte Radioavis'« Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm har haft fiktiv adresse. Villaen er vist nok den tredjestørste på Frederiksberg. Mathias Svold

Jesper Buch sidder ved det solide plankebord under billeder af kongerækken i den store villa på Frederiksberg, hvor Remee og Frederik 9. har holdt hof, og hvor både »Klovns« Casper Christensen og »Den Korte Radioavis'« Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm har haft fiktiv adresse.

Udenfor ved poolen, der er omkranset af kompositterrassen, som nogle gutter anlagde så fint, at han endte med at købe hele firmaet, piller nogle arbejdsmænd en pavillon ned efter weekendens sommerfest, og i morgen tidlig har han en af sine ugentlige morgenløbeture med borgmester Simon Aggesen.