Vagthunden sover, mens du bliver flået af monopolister, når du skal betale for el, gas og varme

Rigsrevisionen retter pinlig kritik mod statens tilsyn, som forsømmer at holde øje med, om din varme-, el- eller gasleverandør snyder dig. Det gør mange – og ikke alle bliver opdaget.

Birgitte Hansen er landets nye skrappe rigsrevisor. Hun har kastet sig over statens vagthund, Forsyningstilsynet, som holder øje med gas- og elpriser. Hendes rapport er ikke rar læsning for el- og gasforbrugere, som risikerer at blive snydt. Helga Theilgaard

Synes du, at din regning for strøm og gas er for høj? Så kan det skyldes, at selskaber med monopol på el- og gasnet bryder loven og tager overpriser, mens vagthunden, der skulle holde øje med dem, sover.

Monopoler er som skabt til at flå kunderne. Og det gør de, hvis ingen holder dem i skak! Det gælder i hvert fald en del af de el-, varme- og gasmonopolselskaber, som ejer nettet og står for transporten af energi til danske boliger og virksomheder.