Tysklands måske kommende kansler har mange ligheder med Trump

Hvis CDU-lederen Friedrich Merz bliver Tysklands nye kansler, skal han forholde sig til en økonomi på slingrekurs og udsigten til nye amerikanske toldsatser. Hans mangeårige erfaringer fra det private erhvervsliv og hans millionformue vil gøre ham til en atypisk kansler.

John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix

Der er én ting, som både Friedrich Merz’ venner og fjender er enige om, og det er, at han er utålmodig. Så utålmodig, at han sommetider flyver til private møder i sit eget fly, beretter en af hans medarbejdere.

Alligevel har han ventet i knap 20 år på at blive Tysklands leder. Nu er der tegn i sol og måne på, at amatørpiloten omsider får chancen.