Ved Warren Buffett noget, vi andre ikke ved?

Denne artikel bringes som led i et redaktionelt samarbejde mellem Berlingske og The Wall Street Journal.

Berkshire Hathaway holder på pengene i et omfang, man ikke har set siden finanskrisen, men begrundelsen er en anden denne gang.

Nati Harnik/AP/Ritzau Scanpix

Når verdens mest fulgte investor ikke følger sig tryg ved at investere, bør vi andre så ikke være bekymrede?

Warren Buffett, der spøgefuldt har udtalt, at hans foretrukne horisont for en aktie er »for evigt«, har stadig mange penge investeret i amerikanske virksomheder. Men han har heller aldrig før haft så mange penge på sidelinjen som nu – et svimlende beløb på 325 milliarder dollar i kontanter og tilsvarende aktiver, hvoraf det meste er i amerikanske skatkammerbeviser.